Kiropraktik betyder behandling med hænderne
Behandlingen består primært af ledfrigørende manipulationer af kroppens og særligt rygsøjlens led. Kiropraktik er ingen ny terapiform. Hippocrates var den første, som beskrev, hvad der svarer til kiropraktisk behandling. I slutningen af 1800-tallet opstod den moderne kiropraktik. Uddannelse og behandlingsform blev systematiseret. Tidligere kunne uddannelsen kun tages i udlandet (USA og England), men siden 1992 har skandinaviske studerende kunne tage deres kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitetscenter. Kiropraktik er i dag en integreret del af det danske sundhedsvæsen, med sygesikringsoverenskomst, offentlig ansættelse på sygehuse etc..
Grundideen i den kiropraktiske behandling, er at normalisere nervesystemets funktionsevne i de tilfælde, hvor den er nedsat på grund af fastlåsninger af rygsøjlens led. Således sender nervesystemet ikke fejlagtige signaler som kan være smertegivende, organfunktionsforstyrrende eller forrykke den muskulære balance i kroppen. Manipulationsbehandlingen er ikke i sig selv smertestillende, men den hjælper kroppen til at hjælpe sig selv til at fungere mere normalt. En normalt fungerende krop burde i princippet ikke have smerter.
I moderne kiropraktik er behandlingen blevet mere kompleks, og indbefatter udover manipulationsbehandlingen også bløddelsbehandling (massage, udstrækning), samt øvelsesvejledning til rehabilitering, ergonomisk rådgivning etc..
I sin undersøgelse og behandling fokuserer klinikleder Uffe Andersen meget på, hvordan muskler og led fungerer sammen. Det er hans holdning, at manipulation af rygsøjlen sjældent er tilstrækkelig, og genopretning af muskelkontrol ved specifikke muskelteknikker og stabiliserende rehabilitationsøvelser er en central del af hans behandling.
I sin undersøgelse benytter han, udover de traditionelle kiropraktiske, ortopædiske og neurologiske undersøgelsesmetoder, også kinesiologisk muskeltest. Således fremkommer en mere overordnet forståelse af kroppens funktionsforstyrrelse, ligesom det bliver muligt at behandle årsager frem for symptomer.
|
|
|