Behandlingsformer

Kendetegnende for de behandlingsformer som vi tilbyder i Kiropraxis er at vi alle, på hver vores måde, forsøger at stimulere kroppen til at fungere i balance.

Kroppen har en naturlig homøostase (balance), og er den intakt, har kroppen en ekstrem kapacitet til at tilpasse sig de omgivende stressfaktorer som den udsættes for 24 timer i døgnet.

Disse stressfaktorer kan være fysiske (arbejdsstillinger, tidligere skader, medfødte variationer osv.), de kan være psykiske (arbejdsklima, stress, traumer m.m.) eller de kan være kemiske (fødevarer, forurening, medicin, bakterier, vira mm.).

Men en krop i balance håndterer for det meste disse stressfaktorer, så vi kan fungere uden gener. Det er først når kroppens naturlige funktionsevne er forstyrret at vi begynder at have gener af det. Generne er til for at fortælle os at noget er galt.

Som man ved, er der mange veje til Rom, og ligeledes er der mange mulige måder at stimulere kroppen til at finde balance igen. For nogle mennesker virker flere eller måske alle stimuli (kiropraktik, zoneterapi, homøopati el. lign.), for andre er der måske kun én måde at få kroppen i balance.

Vi mener, at vi spænder temmelig vidt med vores behandlingstilbud i Kiropraxis og vi kender hinanden og hinandens kompetancer. Så kan vi ikke selv løse et problem, eller ved vi erfaringsmæssigt at en kombinationsbehandling virker bedst, så bruger vi hinanden.
Målet er at tjene vores patienters bedste med et kort effektivt behandlingsforløb. Vi ønsker simpelthen at få vores patienter ud af klinikken, tilfredse og med deres problem løst, så hurtigt som muligt.

For mere detaljeret information om de enkelte behandlingsteknikker kan du læse videre på de respektive.