Smerter omkring knæet


Slidgigt i knæet
Slidgigt i knæet opstår, ligesom slidgigt i resten af kroppen, ved overbelastning og/eller skæv belastning af leddet over længere tid (år). Overbelastning kan skyldes arbejdsstilling. Således er det yderst hyppigt for håndværkere, som arbejder i knælende stilling, at have problemer med slidgigt i knæene. Tillige kan overbelastningen skyldes skæve belastninger grundet dårlig balance musklerne imellem. Dette kan være forårsaget af gammel skade i muskulaturen i låret eller underbenet, det kan skyldes dårlig muskelkontrol på grund af lænderygbesvær, eller det kan skyldes gammel skade på strukturerne i knæleddet. Andre led, hvis normale funktion er en betingelse for normal belastning af knæleddet, kan også være årsag til slidgigt i knæet, hvis de ikke fungerer optimalt. Behandlingen rettes derfor mod at skabe en normal funktion af såvel lænderygsøjlen, som hofte-, knæ- og ankelleddet, samt muskulaturen omkring disse led. Herved kan slidgigtprocessen bremses. Naturligvis er det ikke muligt at skrue tiden tilbage, således at den allerede opståede anatomiske skade på brusk, menisk og ledkapsler elimineres. Slidgigt er en fremadskridende proces, og behandlerens opgave er at bremse denne proces. Der er en normal slidhastighed ved normal funktion og belastning af leddene. Forøges denne slidhastighed på grund af dårlig led- og muskelfunktion, taler man om en slidgigtproces. Der er til at begynde med ikke nødvendigvis knogleforandringer at spore på røntgen billederne, men får funktionsforstyrrelsen lov at bestå, ses knogleforandringer på røntgenbilleder efter længere tid (år). Det er altså forkert at afvente de klassiske slidgigtforandringer af knoglerne, da kroppen kan hjælpes bedre ved tidlig indgriben. Ved slidgigt i knæet vil man typisk opleve bevægelsesbegrænsning (knæet bliver gradvist mere stift) og/eller ændring i måden knæet bevæger sig på, man vil opleve smerte i knæet ved belastning samt igangsætning. Der er ofte hørlige lyde fra knæleddet ved bevægelse (knasen eller knækken).

Yderligere relevante spørgsmål angående slidgigt i knæet kan rettes til info@kiropraxis.dk



Meniskskader
Meniskerne er bruskskiver (2 i hver side) som befinder sig mellem skinnebensknogle og lårbensknogle i knæet. Menisken fungerer som en styrende, stabiliserende, stødabsorberende og belastningsudlignende skive i knæleddet.

Menisk-skader rammer oftest de 20-30-årige, typisk sportsfolk, men også som arbejdsskade for mennesker med knælende arbejde.

Menisken skades oftest ved drejning af knæet. Knæleddet tillader egentligt ikke drejning, og udsættes knæleddet for belastning i drejning (oftest hvor foden/underbenet står fast og resten af kroppen drejes) kan der opstå skade i menisken. Dette kan være en revne i skiven, eller en skade på brusken.

Som ved skade på kroppens øvrige led kan man være disponeret for skaden, hvis den stabiliserende og styrende muskulatur omkring leddet eller relaterede led (eksempelvis ankel eller hofteleddet) ikke fungerer optimalt. Således kunne en del menisk-skader undgås hvis sportsfolk og motionister var bedre forberedt og til enhver tid fik behandlet smågener og – skader inden større skade opstår.

Oftest vil en menisk-skade kunne diagnosticeres ved almindelig undersøgelse, men til tider kan en kikkertundersøgelse være nødvendig, hvor menisken ofte vil opereres ved fjernelse af meniskrester eller sammensyning af menisken.

Behandlingen består i de første 1-5 dage af ro/hvile, is, kompression (støttebind) og eventuelt elevation (hold benet højere end knæet i liggende eller siddende stilling).

Derefter påbegyndes den genoprettende behandling (massage, manipulation) af de involverede led og muskler, samt genoptræning. Genoptræningen vil bestå af styrkeøvelser af lår og lægmuskulatur. I en længere periode (op til 3 måneder) er det absolut essentielt at knæet aflastes og ikke overbelastes ved drejning, samt knæbøjning (rejse sig fra stol ex.vis). Da der er begrænset blodcirkulation i menisken tager helingen af menisk-skader meget lang tid.

Yderligere relevante spørgsmål angående menisk-skade kan rettes til info@kiropraxis.dk



Ledbåndsskader i knæet
Der er fire ledbånd i og omkring knæet. To ledbånd på siderne af knæet (de laterale collaterale ledbånd), og to skrå ledbånd (korsbåndene) inde i knæet.
Ledbåndene forhindrer bevægelse af leddet udover det hensigtsmæssige, og virker stabiliserende ved at holde leddet på plads.

Alle fire ledbånd skal være intakte, ellers forsvinder stabiliteten i knæet i den bevægelse som ledbåndet skal kontrollere. Konsekvensen er smerter i knæet, og fremskreden nedslidning af knæet.

Skaden opstår næsten altid ved sportsskade eller fald. Som ved menisk-skader (se dette) kan man være disponeret til skaden hvis muskulær styring og kontrol ikke er intakt.

Behandling består i begyndelsen (1-5 dage) af is, ro/hvile, kompression (støttebind), samt elevation (benet over hjertehøjde siddende eller liggende). Derefter påbegyndes genoptræning ved styrketræning af lår og lægmuskulatur, balancetræning, samt massage og manipulation af involverede muskler og led.. Vær varsom ved bøjning af knæet, hop og drejning af knæet.

Yderligere relevante spørgsmål angående ledbåndsskade i knæet kan rettes til info@kiropraxis.dk


Tilbage til top