Smerter omkring nakken/halsen


Piskesmæld
Betegnelsen piskesmæld stammer fra engelsk ”whiplash” og denne engelske betegnelse, bruges også hyppigt. Mekanismen bag et piskesmæld er, at nakkehvirvelsøjlen udsættes for en voldsom og ukontrolleret passiv bevægelse frem og tilbage eller omvendt tilbage og frem. Ofte er det en skade, som sker i forbindelse med trafikulykker. Ledbånd, muskler, sener og ledkapsler bliver forstrakt i nakkehvirvelsøjlen og der sker mere eller mindre uoprettelige skader. Leddene, hvor skaden sker, vil i første omgang (hvis skaden er meget slem) blive betændte, hævede og smertefulde. Muskulaturen vil trække sig sammen i området og offeret vil opleve udtalt stivhed og smerte i nakkeregionen. Som tommelfingerregel siger man, at jo hurtigere generne føles efter piskesmældet, des alvorligere er skaden. Stivheden og smerterne fortager sig gradvist og fuldstændig eller delvist. Når de umiddelbare gener har fortaget sig, er det tilbageværende problem ofte et ændret og unaturligt bevægemønster i nakken. Visse led vil bevæge sig for meget og andre for lidt. De led som bevæger sig for meget, vil med tiden udvikle slidgigt (første tegn ses på røntgenbilleder efter 5-15 år, afhængig af, hvor alvorlig skaden er). Udover slidgigt, som er forbundet med stivhed og tiltagende smerter og spændinger i nakken, forøges risikoen for udvikling af diskusdegeneration (nedslidning af bruskskiven) og dermed også risikoen for diskusprolaps og eller stenose (dvs. forsnævring af nerveudgangene).

Med nakkegenerne kan der også opstå hovedpinegener og/eller smerter ud i armene. Den umiddelbare behandling af piskesmæld er is, ro samt en stabiliserende krave til forebyggelse af yderligere skader. Kraven bør meget sjældent benyttes mere end nogle få dage, og ved bilkørsel op til 3 uger. Kiropraktisk behandling kan normalt påbegyndes allerede efter få dages forløb, i sjældne tilfælde først efter nogle uger. Det er yderst sjældent at kiropraktisk behandling ikke har en gavnlig virkning på generne. Behandlingen består af manipulationer af de fastlåste led og genopretning af den skadede muskulatur ved specifik massage, samt senere genoptræning af muskulaturen. Mange uvidende behandlere, terapeuter og specialister indenfor dette område, vil fraråde kiropraktisk behandling. Dette fejlagtige råd opstår af uvidenhed. Kiropraktoren vil ikke rette sin behandling mod de allerede traumatiserede og hypermobile led, men mod de fastlåste led samt den skadede muskulatur. Derfor er kiropraktisk behandling gavnlig for piskesmældsofferet allerede tidligt i forløbet.

Den traditionelle medicinske behandling er smertestillende medicin samt hvile og ofte brug af krave i en længere periode. Den generelle indstilling blandt kiropraktorer er, at en mere aktiv behandling er nødvendig for at minimere de permanente skader. Brug af krave er kun for at aflaste og stabilisere nakken i en kort periode, samt at forhindre, at en påfølgende overbelastning af nakken (f.eks. ved et nyt piskesmæld) får langt alvorligere skadelige konsekvenser. Der er intet helbredende ved kraven, og bruges den i for langt et tidsrum, svækkes nakke- og halsmuskulaturen. Derved udsættes eller forhindres heling og helbredelse af skaden.

Yderligere relevante spørgsmål angående piskesmæld kan rettes til info@kiropraxis.dk.



Nakkehold/torticollis
Hold i nakken er en tilstand som næsten alle har oplevet i større eller mindre grad. Tilstanden karakteriseres af udtalte muskelspændinger og ledfastlåsninger omkring nakkehvirvelsøjlen, som gør personen ude af stand til at bevæge hovedet i en eller flere retninger, særligt hoveddrejning og nakkebøjning. Oftest er det muskulaturen på halsens forside (m. sterno-cleido-mastoideus) som udvikler de kraftige spændinger.

Den udløsende faktor er ofte gennemtræk, som forårsager ledaflåsninger og muskelspændinger, men luftvejsinfektion og halsbetændelse er også mulige medvirkende årsager til nakkehold. Grunden til dette er, at lymfekirtlerne på halsens forside hæver og bliver betændte i forbindelse med luftvejsinfektioner. Da lymfekirtlerne befinder sig dybt i muskelvævet, irriterer dette også muskulaturen og gør den mere sensitiv. Således er risikoen for en forkert bevægelse større.

Er et nakkehold en midlertidig hændelse, som går i sig selv efter 2-3 dage er der ikke nogen grund til bekymring, og kiropraktisk behandling er i og for sig unødvendig. Massage, is, aflastning og udstrækning bør være tilstrækkeligt. Er der imidlertid tale om tilbagevendende nakkehold, eller går nakkeholdet ikke i sig selv efter få dages forløb, er det tilrådeligt at opsøge en specialist for at få problemet undersøgt og behandlet. Mulige årsager til denne type af nakkehold kan være; kronisk latent luftvejsinfektion, forstrækning eller fibersprængning af nakkemuskulaturen i forbindelse med piskesmældslignende (se dette) skade på nakken, kronisk fastlåsning af et eller flere af nakkens led, bidefunktionsforstyrrelser etc.. Uanset hvad årsagen er, bør de tilbagevendende nakkehold tages som et tegn fra kroppen på, at noget ikke fungerer, som det skal. Denne funktionsforstyrrelse er sandsynligvis konstant (altså også et problem imellem nakkeholdene) og perioderne med nakkehold er blot, der hvor ”isbjerget stikker toppen op over vandoverfladen”. Kiropraktisk behandling er gavnlig, når årsagen til problemerne skal findes i bevægeapparatet (altså muskler og led). Behandlingen består af ledfrigørende manipulationer i den udtrækning og på det tidspunkt, hvor manipulationen lader sig gøre uden nævneværdigt ubehag, samt af massage, udstrækning og øvelser.

Yderligere relevante spørgsmål angående nakkehold kan rettes til info@kiropraxis.dk.



Hovedpine, som stammer fra nakken.
Smerter, som opleves ved hovedpine, kan have mange forskellige kilder eller årsager. Stammer hovedpinesmerterne fra nakken kaldes det cervikogen hovedpine og det er typisk enten muskelspændinger eller fastlåste led, som er de smertegivende strukturer.

Når et led er fastlåst, vil det ændrede bevægemønster genere ledkapslen og der vil ofte opstå inflammation i og omkring ledkapslen. I ledkapslen befinder der sig nervereceptorer, som ved irritation sender smertesignaler til hjernen. Disse opfattes som hovedpine. Når leddet løsnes ved manipulationsbehandling og normal bevægelse genetableres, vil nervereceptorerne normaliseres og smertesignalerne ophøre.

Er en muskel meget anspændt nedsættes blodgennemstrømningen, da de små blodkar lukkes af. Musklen udfører ikke sin normale afslapning og sammentrækning. Derved begynder en ophobning af affaldsstoffer fra muskelcellerne, som er konstant spændte, både fordi de arbejder hårdere, og fordi der ikke er blodgennemstrømning til at ”vaske affaldsstofferne ud” og fordi der ikke længere er musklens egen ”pumpende” effekt. Affaldsstofferne aktiverer smertereceptorerne i muskelvævet, som sender smertesignaler til hjernen. Smerterne giver igen anledning til yderligere sammentrækning af muskulaturen og en ond cirkel er i gang. Spændingshovedpine er et eksempel på hovedpine forårsaget af muskelspændinger.

Oftest, hvis der er tale om kronisk cervikogen hovedpine, er der tale om en kombination af muskelspændinger og ledfastlåsninger. Problemerne kan bl.a. opstå på grund af forkerte arbejdsstillinger, tidligere piskesmældsskade, medfødte anatomiske variationer, psykisk stress, bidefunktionsforstyrrelse, utilstrækkeligt korrigeret synsdefekt og dårligt sengeleje. Den kiropraktiske behandling består af ledfrigørende manipulationer for at genoprette den normale bevægelse af nakkehvirvlerne, samt specifik massage af de involverede muskler, hvor de er en del af problemet. Desuden vil udstrækningsøvelser og anbefalinger med hensyn til arbejdsstilling ofte være gavnlige.

Ny forskning foretaget på Syddansk Universitetscenter, viser at kiropraktik er en meget effektiv behandling for dem, der lider af cervikogen hovedpine.

Yderligere relevante spørgsmål angående cervikogen hovedpine kan rettes til info@kiropraxis.dk.



Nakkestivhed/nakkespændinger.
Spændinger i nakkemuskulaturen og deraf følgende tendens til nakkestivhed kan have mange årsager.

Er årsagen til nakkespændingerne eksempelvis stress på arbejdet og deraf afledte psykisk relaterede spændinger, vil massage og manipulationsbehandling naturligvis ikke gøre noget ved årsagen. Men en stressrelateret tendens til nakkestivhed og -spændinger kan også anskues på en anden måde. Det psykiske stress kan være en udløsende faktor og ikke den egentlige årsag til nakkegenerne. Der kan være funktionelle og/eller anatomiske faktorer, som disponerer en person til nakkespændinger, og i det tilfælde vil meget kunne gøres med kiropraktisk behandling. En nakke, som fungerer normalt, hvad angår muskel- og ledfunktion vil have mindre tendens til at blive anspændt ved psykiske og/eller fysiske belastninger. Til anskuelse heraf kan man fundere lidt over, at det jo ikke er alle med den samme psykiske/fysiske belastning, som udvikler nakkestivhed.

Arbejdsstillinger er naturligvis en faktor, der bør ses nærmere på ved tendens til nakkestivhed, særligt ved skærmarbejde og lignende. Kiropraktoren kan forsøge at identificere en eventuel led- og muskelmæssig faktor, og i tilfælde af, at der er en sådan, kan den elimineres ved manipulationsbehandling og massage og problemet således afhjælpes.

Yderligere relevante spørgsmål angående tendens til nakkestivhed/nakkespændinger kan rettes til info@kiropraxis.dk.



Diskusprolaps i nakken
Diskusprolaps i nakken forekommer heldigvis langt sjældnere end de øvrige omtalte problemer i nakkehvirvelsøjlen. Det er en alvorlig lidelse. Der er tryk på en eller flere nerver, ofte med ubærlige smerter i skulder, arm eller hånd og risiko for uoprettelig skade. Kirurger opererer sjældent, på grund af den meget begrænsede plads i rygmarvskanalen og risikoen for yderligere skade er stor. Symptomerne af diskusprolaps i nakkehvirvelsøjlen er oftest en jagende nervesmerte udstrålende fra nakken til armen og hånden. Der vil ofte være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende og/eller snurrende-sovende fornemmelse.

Hvilket område, der er påvirket, afhænger af hvilken bruskskive der er tale om. Oftest er det mellem 5. og 6. nakkehvirvel med kompression (tryk) på den 6. nerverod. Det er uhyre svært for patienter med denne lidelse at finde hvile. Særlig nætterne er svære, da symptomerne forværres, når man ligger ned. Derfor vælger den lidende ofte at sidde op og sove, gerne med armen løftet om bag nakken.

Det kan forekomme, at diskusprolapsen opstår af en enkeltstående skade på nakken, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig nakkefunktion. Der vil så ofte være en udløsende hændelse, som med ét forværrer symptomerne voldsomt. Men det betyder ikke, at hændelsen er årsagen i sig selv. Succesraten ved manipulations-behandling af nakkeproblemer med prolapslignende symptomer er i øvrigt højere, end den er for operation.

Mange patienter med prolapslignende symptomer behandles dagligt i kiropraktiske klinikker. Oftest med god effekt. Det er snarere reglen end undtagelsen, at hverken kiropraktor eller patient kommer til at vide med sikkerhed, om der efter endt succesfuldt behandlingsforløb var tale om en prolaps eller ej og i givet fald, hvor stor den var. Eneste måde at konstatere dette med sikkerhed, ville være ved scanning. Det er imidlertid ikke samfundsøkonomisk forsvarligt at scanne alle patienter med prolapslignende symptomer.

Den kiropraktiske behandling fjerner ikke prolapsen, og den gør den heller ikke mindre. Succes opnås, når det er tilstrækkeligt for kroppen, at få normaliseret ledfunktionen omkring prolapsen. Dette gør, at hævelsen omkring leddet, som naturligvis også fylder og derved trykker på nerven, formindskes og forsvinder, således at der er mere plads til nerve og bruskskive og patientens smerter forsvinder. Ofte er der alle tegn og symptomer på prolaps, uden at der overhovedet er en prolaps. Dette forekommer, fordi kroppen ikke kan skelne imellem, hvad det er der trykker på nerven, blot at noget trykker (såkaldt rodtryk). Inflammation i leddet kan altså være tilstrækkeligt i sig selv og i disse tilfælde vil den kiropraktiske behandling oftest virke nærmest mirakuløs.

Yderligere relevante spørgsmål angående diskusprolaps i nakken kan rettes til info@kiropraxis.dk


Tilbage til top